Behandling af tandkødsretraktion

Både forebyggelse af en yderligere forværring af tandkødsretraktionen og gennemførelse af en eventuelt indiceret kirurgisk behandling forudsætter, at visse adfærdsændringer følges. På den ene side bør mundhygiejneteknikken omhyggeligt optimeres og om nødvendigt endda korrigeres. Først derved kan de opnåede behandlingsresultater opretholdes med succes.

Ved brug af snus eller hos rygere er det desuden nødvendigt at stoppe tobaksforbruget, da der ellers ikke kan udføres kirurgiske foranstaltninger til dækning af de blottede rodoverflader.

En adfærdsændring tager tid. Regelmæssige besøg hos tandplejeren eller klinikassistenten gør det muligt at tage de usunde påvirkningsfaktorer op og planlægge ændringen af dem med succes.

Ved den professionelle tandrensning udfører tandlægen, tandplejeren eller klinikassistenten en systematisk rensning af alle tandoverflader. Ved tandkødsretraktion er det særligt vigtigt at rense og glatte de blottede rodoverflader, der er koloniseret med bakterier.

Ved den professionelle tandrensning fjernes desuden alle forhindringer, der kan gøre optimal mundhygiejne hjemme sværere. Dette omfatter især tandstensaflejringer over tandkødsranden samt udstående kanter på kroner eller fyldninger.

Det er en stor udfordring at udføre regelmæssig mundhygiejne hjemme optimalt. Den omhyggelige rensning af mellemrummene mellem tænderne kræver også lidt mere tid. Desuden er den særlige rensning af tandkødsretraktionerne ikke altid let. Til disse steder findes der særlige mundhygiejnehjælpemidler, såkaldte enkelttotsbørster. De vælges individuelt til hver situation i munden, og tandlægen, tandplejeren eller klinikassistenten instruerer i korrekt brug af dem.

For mere information om instruktion i mundhygiejne, se også https://www.oralhygiene-instruction.com.

Få uger efter den professionelle tandrensning kontrolleres den samlede situation igen. Ved denne opfølgning kontrolleres det især, om patienterne er i stand til at rense deres tænder godt med mundhygiejnen hjemme.

I løbet af tandkødsbehandlingen lærer patienterne en mundhygiejneteknik tilpasset deres situation. Et godt samarbejde med optimal mundhygiejne hjemme er afgørende for hele behandlingens succes.

For at kunne korrigere en tandkødsretraktion med succes og dække den blottede rodoverflade kræves der et kirurgisk indgreb. Ved denne behandling i lokalbedøvelse bringes patientens eget tandkød tilbage til sin oprindelige position ved hjælp af egnede snitføringer og syteknikker. Herved kan et vævstransplantat fra patientens egen gane hjælpe med at øge tandkødets tykkelse og derved forbedre vævets stabilitet.

Stingene skal blive siddende i få uger, mens det heler, og skal kontrolleres regelmæssigt. I denne periode må sårområdet ikke renses mekanisk med mundhygiejnehjælpemidler. En passende mundskylning med klorhexidin to gange dagligt kan fint dække denne periode.

Når den nye tandkødsrand er helet fuldstændigt, skal tænderne dér først renses forsigtigt og derefter med den rigtige mundhygiejneteknik.

Så længe eksisterende tandkødsretraktioner ikke opleves som æstetisk forstyrrende, men de berørte tænder er overfølsomme, kan behandling med tandhalsfyldninger være indiceret. De pågældende tænder vil herefter æstetisk stadig have den samme længde. Følsomheden over for kolde temperaturer nedsættes dog tydeligt, og den manglende tandsubstans erstattes.

Ved caries på den blottede rodoverflade fjernes cariesen, hvorefter roden dækkes med fyldningsmateriale.

Efter tandkødsbehandlingen sikres langvarig succes over flere år kun, hvis patienterne praktiserer optimal mundhygiejne hjemme og derved med succes forhindrer, at deres tandkød udvikler en tandkødsretraktion.

For optimal langvarig succes er det desuden vigtigt at opretholde den løbende professionelle langtidspleje i tandlægepraksis, så eventuelle tilbagevendende problemer kan opdages og afhjælpes i tide.

Tandlæger vil under deres tandlægestudie have fået teoretisk og praktisk uddannelse og prøver i undersøgelse og behandling af tandkødsretraktion. Med denne uddannelse kan de selv behandle tilfælde, der ikke er alt for fremskredne. I efteruddannelseskurser og andre arrangementer udbudt af universiteter, nationale parodontologiske selskaber og andre institutioner kan denne grundlæggende viden uddybes.

Behandlingen af vanskelige tilfælde – hertil hører især mere fremskredne tandkødsretraktioner hos unge og voksne – kræver særlig viden og en infrastruktur, der sikrer en komplet parodontal langtidspleje. Den praktiserende tandlæge (familietandlægen) kan henvise sådanne patienter til en parodontolog.