Årsager til tandkødsretraktion

Ofte er tidsmangel eller stress årsagen til, at man vænner sig til en dårlig mundhygiejneteknik. Ved skrubbende bevægelser med tandbørsten fejer børstehårenes spidser igen og igen forbi det samme sted på tandkødsranden. Herved skades tandkødet af kraftpåvirkningen. Når det heler, trækker tandkødsranden sig tilbage.

For at undgå tandkødsretraktioner skal mundhygiejneteknikken optimeres og om nødvendigt korrigeres. Regelmæssige tjek i tandlægepraksis kan ligeledes hjælpe med at opdage eventuelle tegn på tandkødsretraktion tidligt.

Brug af tandbørster med hårde børstehår øger også risikoen for at udvikle tandkødsretraktioner. Derfor kan en tandbørste med mellemhårde eller bløde børstehår anbefales.

Personer med en tyndere tandkødstype er generelt mere modtagelige for tandkødsretraktion end personer med en tykkere tandkødstype. Tandkødstypen er hovedsageligt genetisk bestemt. Derfor bør især personer med en tynd tandkødstype være særligt opmærksomme på at optimere deres mundhygiejne hjemme.

Ved tjekket hos tandlægen kan tandkødets tykkelse fastslås. Især bør risikoen for at udvikle tandkødsretraktioner vurderes, inden en tandreguleringsbehandling påbegyndes.

Tandreguleringsbehandlinger kan udføres med aftagelige apparaturer (bøjler) eller faste apparaturer (brackets). Især ved brug af faste apparaturer er risikoen for at udvikle tandkødsretraktioner øget.

Tandkødsretraktioner forekommer hos omkring 20 procent af de voksne, der får foretaget en tandreguleringsbehandling. Hos unge under 16 år findes tandkødsretraktioner langt sjældnere, når de har afsluttet korrektionen af tændernes stilling.

Tandkødsretraktioner kan opstå både under og flere år efter afslutningen af en tandreguleringsbehandling.

Cigaretrygning har en lang række skadelige virkninger i hele den menneskelige krop. Udover en nedsat generel levetid får rygere også betydeligt oftere forandringer i mundslimhinden, helt op til mundhulekræft.

Rygere, der ryger mere end 20 cigaretter om dagen, har tydeligt flere tandkødsretraktioner end ikke-rygere. På grund af den nedsatte modstandskraft er tandkødsranden hos rygere også mere sårbar, for eksempel over for den mekaniske påvirkning fra en tandbørstes børstehår.

På grund af den generelt ringere blodforsyning i tandkødet hos rygere bør der ikke udføres kirurgiske behandlinger dér. Først efter et vellykket rygestop kan en eventuelt relevant kirurgisk dækning af de blottede rodoverflader påbegyndes.

Ved siden af snustobak er skråtobak den mest almindelige form for røgfrit tobaksforbrug. Skråtobak placeres løst eller pakket i poser under overlæben og kommer derved i kontakt med mundslimhinden. Herved afgiver tobakken udover nikotin også giftstoffer, som også kan være kræftfremkaldende.

Det er nikotinen, der gør skråtobak vanedannende. Brugerne bliver derved gjort afhængige.

Skråtobak forårsager irritation af mundslimhinden samt tandkødsretraktioner. Irritationerne kan gå tilbage igen, når man holder op med skråtobakken. Tandkødsretraktionerne består dog også efter et forbrugsstop og skal derfor om nødvendigt behandles kirurgisk.

Hyppigt at lege med piercinger er en vane, der kan skade tænder og tandkød. Omkring 80 procent af dem, der bærer piercinger, har ved de pågældende berøringssteder også et tab af selve tandens hårde substans, og i 25 % af tilfældene forekommer der også tandkødsretraktioner.

Når piercingerne er fjernet, består den pågældende tandkødsretraktion fortsat og skal derfor under givne omstændigheder behandles kirurgisk.

Efter behandling af parodontitis ses der som regel vigende tandkød. Ved parodontal behandling er dette dog ønsket, da skrumpningen af tandkødsranden gør det muligt for de uønskede tandkødslommer at hele.

I modsætning til tandkødsretraktioner hos personer uden parodontitis kan de skrumpninger, der opstår, når tandkødet heler, ikke gøres om igen.