Konsekvenser af tandkødsretraktion

De blottede tandhalse reagerer på temperaturændringer fra kold luft eller ved kolde drikke eller kold mad. Ved udbredte tandkødsretraktioner kan de berørte også få store gener. De til tider kraftige smerter er som regel jagende og af kort varighed.

De berørte anbefales at drikke kolde drikke gennem et sugerør eller regelmæssigt at dække de berørte tandhalse med egnede fluoridgeler. Samtidig skal mundhygiejnen tilpasses tilsvarende og om nødvendigt korrigeres.

Ved vedvarende gener bør man søge tandlægen for en nærmere vurdering af situationen.

Den lavere hårdhed af tandsubstansen på overfladen af den blottede tandrod vil ved en vedvarende forkert mundhygiejneteknik føre til afslidning (abrasion) af rodoverfladen. Herved dannes der fordybninger, som på grund af deres form også kaldes kileformede defekter.

Hvis tandbørsteteknikken ikke tilpasses, kan tandbørstens børstehårsspidser ved hver ny strygebevægelse igen udøve store kræfter på det blødere dentin. Derved forstærkes udviklingen af abrasioner yderligere.

Allerede fremskredne abrasioner med en dybde på mere end en millimeter kan behandles med en plastfyldning. Denne behandling fører som regel straks til en nedsættelse af tandhalsens overfølsomhed.

Blottede rodoverflader koloniseres, ligesom alle andre hårde overflader i mundhulen, af bakteriel plak. Fordi tandrodens substans er blødere end emaljen på tandkronen ovenover, kan caries opstå tidligere på rodoverfladerne. Denne såkaldte rodcaries kan også trænge hurtigere ind i tandens dybde.

Af disse grunde skal rodcaries forebygges bedre, og de blottede rodoverflader skal holdes godt under observation ved tandkødsretraktion. Desuden stiger risikoen for at få tandkødsretraktioner og dermed rodcaries med alderen.

Regelmæssige tjek i tandlægepraksis gør det muligt at give de berørte tænder en god professionel pleje. Derudover giver regelmæssig brug af fluoridholdig tandpasta en effektiv forebyggelse af rodcaries.

Når tandkødsranden trækker sig tilbage, får man indtryk af, at de berørte tænder er blevet længere. Som regel forbliver disse steder usynlige for andre mennesker. Først når de berørte smiler eller griner, viser de deres tandkødsretraktioner – oftest ufrivilligt.

I nogle tilfælde kan eksisterende tandkødsretraktioner også af æstetiske grunde give anledning til betydelige gener. Her er en rådgivning hos tandlægen og eventuelt også en henvisning til en specialist i parodontologi hensigtsmæssig.